Rundrejse i kenya

Der er ingen grænser for den varierede natur og de forskelligartede oplevelser, som en rundrejse i Kenya byder på. Efter en rejse i det kenyanske landskab er det ikke svært at forstå, hvorfor Karen Blixen i sin tid forelskede sig i dette land. Det er et drinkskort med blandede cocktails, hvor den eneste lighed er de eventyrlige farver, en trang til mere og en garanti for ikke at blive skuffet. Oplev vulkanen Mount Kenya, der byder på muligheder for vandreture i månelandskab omringet af prægtige dale og grøn natur. Lyt til lyden af galoperende hove og oplev vilde dyr på nært hold i en af Afrikas mest populære safariparker Masai Mara. Har man ikke fået stillet sin tørst efter dyreliv, så oplev Nakuru søen, hvor flamingoer farver jorden lyserød, bøfler baner sig vej gennem akacieskoven og girafferne strækker hals efter de grønne blade. Tag fra fastlandet og ud til paradisøen Lamu, hvor tiden går i stå med mennesketomme sandstrande og en verden, der endnu ikke er blevet underlagt teknologiens muligheder. Er man til bløde bjerge og vidunderlige vandfald er Aberdare national park stedet at besøge, hvor nogle af Afrikas mest spektakulære vandfald på op mod 300 meter bryder stilheden. Kenya har cocktails for alle. Bestil de cocktails, der falder i din smag og nyd rusen af en anden verden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>